Burgerne – og alt det andet

Vi gør os umage, når vi laver burgere. Aioli, burgerboller, rösti, agurkesalat, chilistegte champignoner, guacamole og de andre ingredienser, du kender fra vores kort, bliver tilberedt fra bunden af friske råvarer i vores køkken i Hvidovre. Herfra bliver det hver dag leveret til vores 11 burgerrestauranter i København, Lyngby, Hillerød, Køge og Roskilde.


Økologi?

Vi tager mange hensyn, når vi vælger råvarer, og økologi er et af dem. Vores øl, sodavand, kaffe, æg, flere melprodukter, havregryn og udvalgt grønt er økologisk, og mængden af vores økologiske råvarer vokser løbende.

Vegetarburger?

Vi sætter en ære i at tilbyde lækre burgere til dig som er vegetar eller veganer. Vi har selv udviklet vores veganske bøffer – giv dem en chance, også selvom du er kødspiser. Du kan altid spørge din tjener, hvis du er i tvivl om de øvrige burgeringredienser.

Hjemmelavet?

I løbet af den første årrække fik Halifax pludselig vokseværk og vi voksede fra 1-11 restauranter på 11 år. Til at starte med foregik madlavningen i vores bagkøkkener, men da vi åbnede vores tredje restaurant åbnede vi også et storkøkken i Hvidovre. Her møder 2 bagere og 4 kokke ind hver dag kl. 5.30 og starter dagens produktion. Vi bruger ikke konserveringsmidler eller smagsforstærkere i vores mad.

Børn under armen?

Alle er velkomne på Halifax. Også de små burgerspisere. Vores børneburger indeholder som udgangspunkt blot bolle og bøf, så de øvrige ingredienser kan tilføjes ud fra børnenes ønsker. Der er højstole og puslebord på de fleste af vores restauranter. Og ja, du må meget gerne amme på Halifax.

Halal?

Hvis du foretrækker at spise kød fra halal-slagtede dyr, kan du som gæst på Halifax roligt vælge paneret kyllingebryst i din burger, da al vores kylling er halal-certificeret. Eller du kan vælge at nyde én af vores tre vegetariske/veganske muligheder. Vores oksekød kommer ikke fra kvæg, der er halal-slagtet.

Allergisk?

Vi tager meget gerne hensyn til eventuelle allergier, så du kan nyde din burger uden bekymringer. Du kan via vores allergene-oversigter selv orientere dig inden dit besøg hos os - eller lade dig guide af din tjener i restauranten, som har adgang til både allergene-lister og mere specifikke ingredienslister.


×

Jep, på Halifax.dk anvender vi også cookies. Dem bruger vi for at huske dine indstillinger, statistik mm. Når du fortsætter med at bruge websitet, går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies. Læs mere

Bordbestilling